Galleriet Glasseriet
Glaspusteri & Galleri v. Rikke Bruzelius
Forside
 

Om Galleriet

Galleriet er placeret i umiddelbar tilknytning til glaspusteriet og gennem årene har det været talrige udstillinger med etablerede og upcoming kunstnere. Der er en direkte link mellem Glaspusteriet og Galleriet, og Rikkes unikaarbejder vil altid kunne opleves i Galleriet. Det er hele formålet med Galleriet – At skabe symbiose mellem glaskunst og de udstillede værker.

Udstillinger 2012

Nedenstående kunstnere udstiller i galleriet i løbet af 2012, og vi er både glade for og stolte over, at det er lykkedes os at sammensætte et udstillingsprogram med nogle helt unikke kunstnere. Mød kunstnerne ved ferniseringen, hvor der også vil blive arbejdet i Glaspusteriet. Kik forbi og lad dig rive med af den begejstring og entusiasme som hver enkelt af kunstnerne besidder.

Flemming Gerhardt – Januar til marts

Fernisering: Lørdag den 14. januar kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 3. marts.

Flemming Gerhardt er dybt inspireret af børns billeder. Han er særligt optaget af det naive og det fabulerende udtryk, og arbejder kontinuerligt med at tilegne sig børns spontane tilgang til farve og lærred

Flemming Gerhard arbejder fortrinsvis med akrylfarve. Han er optaget af de stærke farvers indvirken på hinanden, af raderinger – og ikke mindst den sorte stregs effekt i det færdige motiv

Jan Klein – Marts til maj

Fernisering: Lørdag den 10. marts kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 5. maj

“I AM THE GREATEST, I AM THE GREATEST YES I AM THE GREATEST LOOK AT MY ART AND YOU SEE ME REMEMBER I AM THE GREATEST” (JAN KLEIN)

Jan Klein har megameget attitude. Det afspejler sig i hans værker, som læner sig grundigt op ad streetart og som udfordrer fantasien og skærper indlevelsen.

Michael Syberg – Maj til juli

Fernisering: Fredag den 4. maj kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 7. juni

Det handler om farver, fantasi, byens tage, arkitektur og detaljen der får det hele til at falde på plads. Der er god grund til at gå på opdagelse i Michael Sybergs malerier.

Hans arbejder er primært olie på lærred, men også akvarel og blyant når han arbejder med skitser til oliemalerierne.

Terese Andersen – August til september

Fernisering: Lørdag den 25. august kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 15. september

Terese Andersen er født 1963. Uddannet Art Director. Har siden 1983 arbejdet som Art Director, kunstner, grafisk designer, illustrator og satiretegner. Med denne baggrund skabes der malerier i et væld af sprudlende farver, grafisk harmoni og med væsner i udtryksfuld dialog. Humoristiske figurer der taler og lever deres eget farverige liv En sand mester i den visuelle fortællekunst.

Vike Pedersen – September til oktober

Fernisering: Lørdag den 22. september kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 27. oktober

Vike Pedersen har arbejdet med billedkunst siden 1963. Inspirationen får han fra byens pulserende liv. Hans billeder har gennem årene udviklet sig fra at være meget abstrakte til nu at være en collage over de samme temaer, men nu udført i serigrafi (fra bearbejdet foto) og acryl på lærred. Billederne kan ofte indeholde en lille historie, et tema, lidt poesi o. lign. Vike lægger meget vægt på ærligt håndværk i udførelsen og resultatet må ikke bære præg af tilfældigheder.

Annemette Høier Nielsen – November til december

Fernisering: Lørdag den 10. november kl. 12 – 14
Sidste udstillingsdag: Lørdag den 22. december

Annemette Høier Nielsen er uddannet på Danmarks Designskole i Kolding. I hendes malerier arbejder hun med at komponere farver, form og humor på en sådan måde, at det samlede udtryk henvender sig til det indre barn i os. Historier fra en noget som var engang, men som Annemette får op til overflade gennem hendes naivistiske og farverige malerier.